Fokus i terapien

Tilgivelse er gennem årene blevet inddraget som terapeutisk redskab i flere og flere problemstillinger, og forskningsmæssigt er det dokumenteret, at tilgivelsesterapi har en bemærkelsesværdig positiv effekt ikke blot på psykiske lidelser, men også på flere fysiske sygdomstilstande.

I tilgivelsesterapi arbejdes der hen imod en ægte og dybtfølt tilgivelse af den eller dem, som har gjort personen uret. Tilgivelse handler om frivilligt at give slip på sin ret til at være vred eller bitter. Det handler desuden også om at erstatte vreden og modviljen imod krænkeren med positive følelser som medfølelse, gavmildhed og endda kærlighed. Ægte tilgivelse vedrører altså ikke kun at overvinde negative følelser, men også at erstatte de negative følelser med positive.

Hvordan tilgivelse virker

Tilgivelsesterapi er en proces, hvor der arbejdes hen imod forløsning af negative følelser og erstatte dem med barmhjertighed. Der fokuseres især på modvilje, bitterhed og vrede imod den, der har gjort en ondt, da disse følelser har en selvødelæggende karakter.  Terapien består i at undersøge de situationer, hvor klienten blev behandlet uretfærdigt, med det udtrykkelige formål at hjælpe personen til at forstå krænkeren (hvilket ikke skal forveksles med at retfærdiggøre krænkeren), at lære at give afkald på vreden imod krænkeren og over tid at kunne give krænkeren et moralsk tilbagesvar af godhed. Terapien er en effektiv metode til at komme vrede og andre negative følelser til livs. Det at aflægge sig vreden, frem for at dvæle ved rettigheden til at have den, fremmer den psykiske trivsel.

"At tilgive er at sætte en fange fri og opdage, at fangen var dig selv"

- Lewis B. Smedes

Tilgivelse som terapiform har vist større effekt end traditionelle terapiformer som fx kognitiv terapi. Tilgivelsesterapi er effektiv ved en lang række problemstillinger. Traditionelt er tilgivelse forbundet med kristendommen, hvor både det at give og det at modtage tilgivelse er centrale elementer. I nyere tid har man indenfor videnskaben fået øje på, hvor vigtig tilgivelse er, og at der ligger en helende og styrkende kraft heri. Det har givet grundlag for tilgivelsesterapi

Hvad tilgivelse ikke er

Tilgivelse er ikke ensbetydende med at glemme eller at retfærdiggøre den uretfærdighed, der er sket. Det er heller ikke en benådning eller undskyldelse af krænkeren. Krænkeren fritages dermed ikke for konsekvenserne af sine handlinger.

Tilgivelse er ikke ensbetydende med at glemme. Krænkelsen vil stadig blive husket, men den huskes på en ny måde, hvor der ikke holdes fast i vreden. Tilgivelse er ikke accept, billigelse eller tolerance. Der holdes fast i, at der er sket en uret, som hverken skal accepteres, billiges eller tolereres. Tilgivelse er ikke nødvendigvis ensbetydende med forsoning, men kan i nogle tilfælde være det