Om

Irene Lipinski Andrä

Palanca og psykologen bag


Palanca er spansk og betyder løftestang. En løftestang bruges til at overvinde modstand eller problemer, som man ikke kan klare ved egen kraft. Mit mål er at være en løftestang for dig, når du midlertidigt har brug for ekstra løftekraft. 


For mig er der ingen tvivl om, at alle mennesker har stor værdi og potentiale, uanset hvilken situation de står i, eller hvilken historie de har med sig. Det samme gælder i forhold til dig, og derfor vil jeg møde dig med  respekt og agtelse for den person, du er, uanset hvilken fortælling du kommer med.


Jeg har kristen baggrund og den kristne tro kan inddrages i terapien, hvis du ønsker det. Det er helt op til dig.


Jeg er autoriseret psykolog og arbejder hovedsagligt kognitivt og mentaliseringsbaseret.